Websiteløsning
Komplet websiteløsning bygget i WordPress
Vores websiteløsning er en komplet pakkeløsning som indeholder alt hvad en komplet hjemmeside skal indeholde for at blive sat i drift. I fællesskab laver vi et routediagram over hjemmesiden, vi udformer layoutet ud fra jeres ønsker, tager billeder til hele sitet og skriver søgeoptimeret tekster til alle de sider der er aftalt i routediagrammet. Prisen er fast – netop så I undgår dyre og kedelige overraskelser.


Oplæring i WordPress
Vi oplærer jer i brugen af WordPress så I føler jer rustet til selv at redigere på siderne. I har selvfølgelig altid den mulighed at I kan få os til at lave de rettelser I fremadrettet ønsker til jeres hjemmeside. Læs om vores komplette Drift, vedligeholdelse og hosting af webløsninger som indeholder alle de rettelser I ønsker til en fast pris.
Mulighed for et uendeligt antal sider
Vi laver et routediagram med overblik over de sider der skal være på jeres hjemmeside, og skriver teksterne til de første 10 sider ud fra jeres ønsker og behov. Efterfølgende kan I selv oprette alle de sider I ønsker. I kan selvfølgelig også altid bede os om at oprette nye sider.


Designoplæg
Ud fra jeres ønsker og virksomhedsprofil udvikler vores designere et designoplæg til hvordan jeres hjemmeside kan se ud. Da Boost Kommunikation er et kreativt bureau, betyder det meget for os at levere et flot og brugervenligt design. I skal naturligvis godkende designet i sidste ende.
SEO-tekstforfatning
De tekster vi skriver til de sider vi har aftalt der skal laves jf. routediagrammet, tekstforfattes altid med henblik på at teksterne er søgebare for søgemaskinerne – hvilket vil sige at det er SEO-venlige tekster.


Billeder og billedbehandling
Vores fotograf tager flotte nye billeder af jeres produkt, butik, ansatte og hvad der ellers er brug for af billeder til hjemmesiden. Der vil altid skulle være minimum ét billede per side. Vores multimediedesigner billedbehandler og metadaterer billederne. Metadateringen betyder at søgemaskinerne kender tilhørsforholdene og ved hvad der er på billedet – en meget vigtig brik i søgemaskineoptimeringen.
Inklusiv HTTPS-hosting og vedligeholdelse
af jeres websiteløsning
Prisen er inklusiv hosting og vedligeholdelse af jeres hjemmeside og systemet bag (WordPress) til og med september. Hostingen indebærer SSL-kryptering hvilket betyder at den data der overføres fra brugerne og serverene altid er krypteret (også kaldet HTTPS). Vores servere er konstant overvåget og kører altid med den nyeste version af det tilgængelige software til serveren.


Daglig backup af website
Backup af jeres website er vigtigt. På den måde vil der nemlig altid være mulighed for at genskabe eventuel tabt data. Backup-funktionen fungerer på den måde at det altid er muligt at genskabe al data fra kl. 24:00 dagen forinden.